Generelt om Portugal


Der er noget uberørt ved Portugal, som man ikke finder ved mange andre vesteuropæiske lande, med en befolkning, der ikke har glemt at tage gæstfri mod sine gæster, traditioner, der stolt holdes i hævd, og priser, der efter vesteuropæisk målestok er i den absolut billigste ende. Der er ikke mange andre vesteuropæiske lande, hvor man kan spise en god tre-retters middag med vin for 20 euros.

Portugals skæbne er bestemt af havet, der har præget landets historie siden de tidligste tider. Det var havet, der bragte de store skatte fra Den Nye Verden til landet under erobrings- og opdagelsestogterne i 1400-tallet, og det var de mange opdagelsesrejser og erobringstogter, der i nogle århundreder gjorde landet til verdens største kolonimagt. Herfra stammer også meget af landets mangfoldige kunst og arkitektur, de storartede bygningsværker i den berømte manuelinske stil, og dets rige bidrag til den europæiske gastronomi.

 

Morgengry i Douro, Portugal

 

Det var de opdagelsesrejsende, som bragte madvarer, vi i dag tager for givet, til kontinentet, såsom tomater, kartofler og kaffe, og endnu idag dyrker portugiserne den gode mad som en kult. Overalt i landet finder man gode og billige restauranter og ”tascas”, og i Douro-regionen finder man verdens ældste vin-region. Portugal byder på et væld af internationalt anerkendte vine, såsom Vinho Verde, Vinho de Douro og naturligvis den berømte portvin, som kan forsøde enhver rejse i landet.

Det er også havet, som har været med til at vække portugisernes dybe, melankolske længsel, sådan som den kommer til udtryk i ”fadoen”, der siden 1800-tallet har været portugisernes mest berømte folkemusik, på linje med flamencoen i Spanien, og som stadig kan høres overalt i dette lille, men utroligt mangfoldige land.

Hvadenten man interesserer sig for strand, sport, wellness, kulturelle ferier, gastronomi, historie eller natur har Portugal noget at byde på. Ikke mindst fordi det på dette yderste, sydvestlige hjørne af det europæiske kontinent har bevaret sin særegenhed og sin personlighed i tidernes hvirvlende strøm!

Læs om golf i Portugal

 

 
Søg på hele GolfBureauet.


 
 

Nyhedsbrev

Inspiration og gode tilbud.



Kataloger


Bestil vores kataloger og få dem tilsendt gratis med posten.

Praktisk info.

Se også

 
 
Din huskeliste

 
Lad os hjælpe dig...
4322 8100
GolfBureauet
Stationsparken 26
2600 Glostrup
Telefon: 4322 8100
info@golfbureauet.dk

Find:  Rejser til Portugal hos PortugalBureauet | Rejser med rejseleder hos Kulturrejser Europa  |  Rundrejser til hele verden hos Check Point Travel