Indenfor 20 km. kørsel vest for Faro finder man de mest berømte baner, beliggende i områder som Quinta do Lago, Vale do Lobo og Vilamoura. Her hersker ”konge-baner” som San Lorenzo, Old Course, Royal Course og Victoria, for at nævne de mest berømte.
Bevæger man sig længere vestpå, finder man også glimrende baner til billigere penge. Specielt hvis man bor på et af Pestana-hotellerne, som er medejer af banerne Pinta, Gramacho og Silves samt sidst ankomne, Alto Golf. Derved opnår man en meget billig golf-pakkke med daglig green inkluderet på de 4 baner. Et andet godt eksempel på ægte ”value for money” er et ophold på CS Sao Rafael eller i de helt nye lejligheder ”Herdade dos Salgados” - herved inkluderes daglig green på de 3 fremragende golfbaner – Alamos, Morgado og Salgados. Øst for Faro mellem Taviera og Monte Gordo finder man de højt rangerede baner Quinta de Cima og Quinta da Ria, samt Ballesteros-banen fra oktober 08 - Quinta do Vale. Og så skal man ikke glemme perlen over dem alle: Monte Rai.