Generelt om Algarve


En kombination af den storslåede kystlinje og det konstant milde vejr året rundt, forårsaget af det varme hav og vindstrømme fra Nordafrika, har dette gjort Algarve til ét af de mest populære rejsemål i Sydeuropa.

Algarve har omkring 200 kilometers kystlinje, der løber fra Odeceixe til Vila Real, tre tusinde timers solskin hvert år og et væld af små, charmerende bugter, klipper og huller.

 

Algarve kyst og strand

 

Kysten fra Ponta de Sagres til Lagos består for det meste af de karakteristiske - og meget smukke - strande flankeret af høje klipper, som Algarve er blevet er så berømt for. Nogle af smukkeste af disse strande findes i området omkring Albufeira, f.eks Praia de Falesia, med de gyldne klipper og det lagune-agtige hav. Fra Vilamoura til Guadianas flodmunding er kystlinjen mindre klippefyldt og domineres af store sandstrande. Algarve består kort sagt af et væld af attraktive strande for enhver smag, lige fra de let tilgængelige, med et væld af barer og restauranter og faciliteter, til de fjernere beliggende, der endnu venter på at blive opdaget og hvor man i ro kan betragte solen, når den går ned.

Men Algarve byder også på andet end fantastiske kystlandskaber og et gunstigt klima. I Faro, Algarves hovedstad siden 1765, finder man gammelt bycenter, der bærer præg af byens dramatiske historie, hvor den er blevet genfødt flere gange som følge af jordskælv, store ildebrande og en række invasioner, blandt andet fra romersk og maurisk side.

Det maleriske Tavira er fyldt med historiske kirker og smukke, gamle palæer med filigran-balkoner, og er et ideelt udgangspunkt for at se lagunerne i den østlige del af Algarve. I indlandet findes der et væld af fredelige, traditionelle bjerglandsbyer, som ofte er omgivet af en meget varieret fauna og sjældne dyrearter. Algarve byder også på en rig gastronomisk kultur med et væld af fiskespecialiteter. Hver dag, når solen går ned, kommer de små, farvefulde fiskerbåde ind med frisk fisk, sådan som de har gjort det i århundreder, og fra dagens fangst tilberedes de karakteristiske grillede sardiner og ”cataplana”, samt et væld af andre egns-specialiteter, der – sammen med de mange soltimer  - kan forsøde ethvert ophold på Algarve-kysten!

 

Læs om golf på Algarve

Hoteller på Algarve

Fotos fra Algarve

 

 
Søg på hele GolfBureauet.


 
 
Din huskeliste

 
 
kort over Algarve

Se kort over Algarve.

 
 
Hoteller Algarve

Se alle hoteller på vores rejser til Algarve

 
GolfBureauet
Stationsparken 26
2600 Glostrup
Telefon: 4322 8100
info@golfbureauet.dk

Find:  Rejser til Portugal hos PortugalBureauet | Rejser med rejseleder hos Kulturrejser Europa  |  Rundrejser til hele verden hos Check Point Travel