Brasilien
 

Generelt om Brasilien


Brasilien er med andre ord et land af mytiske proportioner, fra den vilde passion for karneval og fodbold til Amazon-junglens umådelige strækninger. Hvorend du tager hen i Brasilien, fra Copacabanas menneskemylder til de roligere sandstrande ved Amazons bredder, vil man finde brasilianere ved kysten spille bold. Stranden er – ligesom fodbolden – en national lidenskab, hvor alle og alt synes at mødes. Med mere end 8000 kilometers kyststrækning er landet i besiddelse af et ubegribeligt antal fantastiske strande, så det skulle ikke være svært at finde sit eget tropiske fristed. Brasilien er i det hele taget et kæmpemæssigt land, som dækker mere end halvdelen af det sydamerikanske kontinent, og som har grænser op til næsten alle øvrige af kontinentets lande, bortset fra Ecuador og Chile. Landets befolkning er koncentreret omkring den Atlantiske kyst og store dele af landet forbliver ubeboet og undertiden utilgængeligt. Det giver muligheder for at gå på opdagelse i egne, der ikke er kendt af mange, og som stadig har noget oprindeligt ved sig.
Ét af landets nervecentre er Rio de Janeiro, én af verdens største byer, og med et højt kulturelt niveau. Den er centreret omkring de berømte strande Copacabana og Ipanema, og fyldt med samba-rytmer, masser af fodbold, og Corvocados-bjergets og Cristo Redentors skønhed.  Samba-rytmerne kulminerer i februar eller marts, hvor byen eksploderer i verdens største fest. Desuden er selve staten Rio De Janeiro forsynet med nogle af verdens bedste strande, fra den verdensberømte Búzios-strand til den mere ukendte Ilha Grande. 
I Amazon-junglen har landet verdens største tropiske skov, som tilmed har tilløb fra verdens største flod, Amazon-floden, og det mest mangfoldige og rige økosystem på jorden . Og ved grænsen til Paraguay og Argentina finder man Foz do Iguacu, de mægtige og smukke vandfald, som tilhører nogle af verdens største natur-vidundere. For ikke at nævne Salvador, der er centrum for landets spændende afro-afrikanske kultur, eller Pantanal, der er i besiddelse af verdens største våde-område og Sydamerikas største koncentration af fauna.
Brasilien er måske ikke paradis på jorden, men det besidder en stor skønhed, og landet af fyldt med mennesker, som beruser den besøgende med deres fantasi, deres energi og deres smittende livsglæde.

Læs om golf i Brasilien

 

 
Søg på hele GolfBureauet.


 
 

Nyhedsbrev

Inspiration og gode tilbud.



Kataloger


Bestil vores kataloger og få dem tilsendt gratis med posten.

Praktisk info.

Se også

 
 
Din huskeliste

 
Lad os hjælpe dig...
4322 8100
GolfBureauet
Stationsparken 26
2600 Glostrup
Telefon: 4322 8100
info@golfbureauet.dk

Find:  Rejser til Portugal hos PortugalBureauet | Rejser med rejseleder hos Kulturrejser Europa  |  Rundrejser til hele verden hos Check Point Travel